Demens er en hjernesygdom som bl.a. påvirker hukommelse, følelsesliv og intellektuelle funktioner. Mere end 80.000 mennesker menes at have en demenssygdom. Heraf menes omkring 50.000 at have Alzheimers sygdom. De 4 hyppigste demenstyper er alzheimers demens, vaskulær demens, lewy body-demens og frontotemporal demens  (FTD). Risikoen for at få demens, stiger med alderen, men mindst 1.500 mennesker under 65 år har en demenssygdom. Der bliver konstateret omtrent 7.700 nye tilfælde af demens hvert år og op imod 300.000-400.000 danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom.

(Videnscenter for demens, d. 27/9-16 Kl. 10:15)

 

Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom er langt den hyppigste form for demens og rammer mellem 50 og 60 % af alle demente. Det antages, at der i Danmark er ca. 40.000 mennesker med Alzheimers, og at der hvert år konstateres 10.000 nye tilfælde.

Alzheimers sygdom begynder normalt i den del af hjernen, der har med indlæring og hukommelse at gøre. Senere hen spreder sygdommen sig til andre dele af hjernen, og her er meget forskelligt fra person til person, hvor lang tid denne udvikling tager.

Sygdommen opstår, fordi hjernes evne til at udføre en naturlig proces med at nedbryde og udskille proteiner svækkes, og der opstår såkaldte  plaques eller  neurofibrillære sammenfiltringer. Når hjernen ikke kan skille sig af med proteinerne, ophobes de og man kan nærmest sige, at hjernen blokeres af proteiner, så den ikke kan fungere optimalt.

Hukommelsessvækkelse er det primære symptom ved Alzheimers sygdom, og det er især begivenheder, som er sket for nylig, der er svære at huske. Senere i forløbet kan der tilkomme manglende dømmekraft, svigtende overblik, problemer med at orientere sig og finde rundt, samt problemer med at finde ordene.

​

​

Vaskulær demens

Vaskulær demens er den næsthyppigste demensform, og det anslås at ca. 15.000-20.000 mennesker i Danmark lider af denne demenssygdom.

Vaskulær demens opstår som følge af iltmangel, blødninger i hjernen eller blodpropper. Denne demensform rammer ikke en bestemt del af hjernen, men kan forekomme i alle hjernens blodkar. Sker skaderne i de områder af hjernen, der har med intellektuelle funktioner at gøre, vil personen få symptomer på demens. Det kan for eksempel ramme koncentration, hukommelse, taleevnen eller dømmekraft.

Fordi vaskulær demens er en følge af en hjerte-kar-sygdom, er risikoen for at udvikle denne demensform større, hvis man har forhøjet blodtryk eller sukkersyge. Forhøjet kolesterol, rygning, alkohol og mangel på motion, øger også risikoen for vaskulær demens.

Symptomerne på vaskulær demens er lige så forskellige, som årsagerne kan være. Sygdommen kan opstå pludseligt og evt. være ledsaget af lammelser, hvis årsagen er én eller flere blodpropper i hjernen. Demens symptomerne kan også udvikle sig gradvist over en længere periode, hvis der er tale om mere udbredt sygdom i hjernens blodkar. Sygdomsforløbene og symptomerne er afhængige af, hvor i hjernen skaderne sker og hvor store de er. Symptomerne på vaskulær demens kan være vanskelige at skelne fra Alzheimers sygdom. Personer med vaskulær demens har sværere ved at koncentrere sig, og manglende overblik er mere udtalt.

Det sker, at vaskulær demens, forekommer oveni en Alzheimers sygdom. Så er der tale om en såkaldt  mixed demens. Tilsammen udgør Alzheimers sygdom, vaskulær demens og blandingen af de to demensformer mere end tre fjerdedele af alle demenssygdomme.

 

 

Lewy body-demens

Lewy body-demens, er skyld i ca.10-20 % af alle demenstilfælde. I 1913 opdagede den tyske læge, Friederich Lewy, nogle legemer i hjernens nerveceller, som i dag er kendt som Lewy-legemer. De sætter sig i nervecellerne helt inde i hjernestammen, som kontrollerer vores bevægelser. Sygdommen giver Parkinson-lignende bevægeforstyrrelser eller rystelser, samtidig med at patienten udvikler demens.

Symptomerne på Lewy body-demens viser sig gradvist og begynder ofte med ændringer i opmærksomhedsniveauet, hvor personen kan virke fjern eller uklar i kortere eller længere perioder. Efterhånden svækkes hukommelsen, koncentrationen, og tempoet i både tankevirksomheden og i bevægelserne falder. Særligt for disse patienter er dog, at de får synsforstyrrelser eller hallucinationer. Det skyldes, at Lewy-legemerne blandt andet ophober sig i den bageste del af hjernen, der bearbejder synsindtrykkene.

 

 

Frontotemporal demens (FTD)

Man ved ikke præcist, hvor hyppigt Frontotemporal demens forekommer, men det anslås at omkring hver tiende demenspatient rammes af denne sygdom.

FTD betegner flere demenssygdomme, der alle rammer de forreste dele af hjernen, pandelappen og den forreste del af tindingelapperne. Derfor samles disse sygdomme ofte under samme betegnelse, og kaldes også pandelapsdemens. Ligesom ved Alzheimers forårsages sygdommen af, at nervecellerne nedbrydes af protein.

Når pandelappens funktioner svækkes, er det ofte dømmekraften, planlægningen, indsigten og impulskontrollen, der bliver påvirket. De dominerende symptomer er derfor ændringer i personlighed og adfærd. Hos nogle bliver adfærden impulsiv og uovervejet, mens andre bliver præget af inaktivitet og ligegyldighed. Patienterne kan få problemer med at begå sig socialt, fordi de kan opfattes egoistiske og selvoptagede. Også hukommelsen svækkes, og det vil specielt være evnen til at hente lagret viden frem og bruge den, der svigter. Mennesker med FTD har sjældent selv en fornemmelse af, at de er syge og derfor er bortforklaringer af problemer en del af sygdommen. Den indsigt, som pandelappen normalt sørger for, er gået tabt.

Nogle former for FTD skiller sig ud. Ved semantisk demens mister patienten gradvist viden om sprog og begreber og får svært ved at sætte ord på dagligdags ting og begivenheder. Ved progressiv afasi får patienter i begyndelsen svært ved at tale.

 

(Videnscenter for demens, d. 26/9-16 Kl. 10:15)

​

​

​