Produkt beskrivelse
Vi har arbejdet med et løsningsforslag der er langstrakt. Som en begyndelse laves der en nudging kampagne- hvor der lægges fokus på sloganet 'Kram for livet'. Man vil kunne se plakater der opfordrer til at give et kram og til berøring. Efterfølgende er det planen at der skal være mere fokus på, hvor de varme hænder befinder sig og hvorledes de bedre kan fordeles.
Hvorfor denne indgangsvinkel?
På baggrund af interviews lavet med sundhedspersonale, er berøring, nærvær og seksualitet fundet særlig interessant, da det er et meget tabubelagt emne der berøres og forsøges at gøre op med. Hvis det lykkes vil det have mange fordele med sig, både her og nu, men også på sigt. Berøring kan være svært, især når der er tale om en syg person, men udfaldet af krammet/berøringen, vægter langt højere, da det har stor indflydelse på livskvaliteten hos den demente. Derfor håber vi, at kunne nudge pårørende, såvel som frivillige og personale, ved åbenhed og viden om forskellige berøringsmuligheder, til at udvise mere nærhed.